Helledige rideskole

Hvis du går og drømmer om, at gå til ridning på de skønneste islandske heste, så er Helledige stedet for dig.
Der er god stemming, søde rideskoleheste, og så lærer du både at ride i ridehus og i naturen.
Du kan ride på Helledige ligegyldig alder og niveau.

Vi tilbyder
Kvalificeret undervisning for både børn og voksne. Der er hold på alle niveauer. Alle ridehold er opdelt efter alder og niveau, således alle får mest muligt ud af undervisningen. Der rides naturligvis på gode islandske heste, som er vant til at gå med i undervisning.

Instruktør er Susanne Larsen Murphy, som har gennemgået Dansk Islandshesteforenings instruktøruddannelse. Hun er desuden uddannet folkeskolelærer og kan bruge sin erfaring fra lærerfaget i den daglige undervisning.

Susanne er konkurrencerytter på eliteplan, med deltagelse på det Danske Landshold flere gange. I 2014 blev hun nordisk mester i T2 , samt vandt sølv i 4x kombination. Ligeledes repræsenterede hun senest Danmark ved VM 2015, sammen med resten af det danske landshold.

Lidt om undervisningen
Undervisningen tager udgangspunkt i den klassiske ridning. Det betyder bl.a., at der lægges vægt på at træne rytterens balance og grundlæggende ridefærdigheder. Dvs. der tages udgangspunkt i dressuren.
Derudover rides der på de øvede børnehold spring, da det træner elevernes balance og mod, og eleverne synes det er sjovt, at lære at springe.
I sommerhalvåret foregår træningen ofte i naturen omkring rideskolen, både for at træne rytterens mod og for at komme ud og nyde sommeren sammen med hestene. Vi kan godt lide, at man lærer at håndtere og behandle hesten ordentligt. Derfor er eleverne med til at strigle og sadle op. For at gå til rideundervisning på Helledige, skal man være medlem af rideklubben Fløgri.

Priser
Rideundervisning:
Børn:  400 kr. pr. mdr., som betales sæsonvis forud. 3 mdr.  (1200kr.)
Voksne: 450 kr. pr. mdr., som betales sæsonvis forud. 3 mdr. (1350kr.)
Ved ridning på 2 hold ugentligt: Pris for andet hold 300 kr. Pr. Mdr. som betales sæsonvisforud 3 mdr.
Pris for eneundervisning, egen hest, pr. Lektion: 500 kr.

Skolernes ferier følges medmindre andet meddeles og der betales for 11 mdr.
Betaling sker via fast overførsel til Jyske Bank regnr. 7590 kontonr. 1817058, eller mobile pay. Informèr venligst om navnet på eleven, hold og hvilken sæson, der betales for. Der betales sæsonvis forud. Dvs. Der betales forud:
01.07: mdr. aug-sep-okt. Pris: 1200kr./1350kr.
01.10: mdr. nov-dec-jan. Pris: 1200kr./1350kr.
01.01: mdr.feb-marts-april. Pris: 1200kr./1350 kr.
01.04: mdr. maj-juni. Pris:  800kr./900 kr.
Opsigelse: Skal ske pr. mail til Susanne måneden før ny sæson.

Rideklubben Fløgri
Holder til på Helledige rideskole. Rideklubben sørger for, i løbet af året, at afholde arrangementer for rideskolens elever  samt rideklubbens øvrige medlemmer.
Rideklubben hjælper også rideskolen med at opretholde de gode faciliteter på stedet., og er medvirkende til at holde priserne på undervisning på et overkommeligt niveau, da rideklubben lejer sig ind på Hellediges faciliteter. Se Rideklubben Fløgris Facebookside her

Pris Medlemsskab Rideklubben Fløgri:
Børn: 400 kr. årligt
Voksne: 600 kr. årligt.
Passivt medlemsskab til de, der ikke kan være med i klubaktiviteter: 300 kr.
Medlemsskab af rideklubben betales 1 januar eller ved indmeldelse/start I rideskolen.