Om Helledige Islandsheste

Vi er en familie på 4 Susanne, Paul, Olanna og Oluchi.

Susanne er hovedaktøren bag hestene- og er den der driver Helledige Islandsheste. Hun har redet lige fra barnsben og er vokset op på en gård med heste. Her startede hun med at ride på familiens pony(Molly), da hun var 4 år gammel. Det blev til mange rideture sammen med hendes mor, der på det tidspunkt red varmblodsheste.
Som 5-6 årig startede Susanne med at få undervisning hos naboen, Leo Stougaard, der havde islandske heste. Her underviste døtrene Mona og Dorte.

Dermed gav det ligesom sig selv. Susanne måtte have islandsk hest, og det fik hun, da hun var 7 år gammel. Siden fik familien flere islandske heste, og Susanne begyndte at ride mange stævner og deltog ved landsstævne/DM for islandske heste første gang, da hun var 11 år. Efter gymnasiet arbejdede Susanne blandt andet med islandske heste i USA (Californien), samt sidenhen med galopheste i Australien.

Susanne er uddannet folkeskolelærer fra Frederiksberg Seminarium.  Men startede kort tid efter, i 2003 op som selvstændig, da de købte gården Helledige. Gården er siden løbende blevet moderniseret og ændret til et moderne hestecenter.

Desuden har Susanne læst en masters på Århus Universitet i Positiv Psykologi, der er et forskningsområde indenfor psykologi der fokuserer på studiet af menneskets psykiske sundhed. Positiv psykologi omhandler menneskelig trivsel og optimal menneskelig funktion. 

Susanne er certificeret Mental træner og Performance Coach hos Rasmus Bagger. En coach uddannelse, hvor du lære at hjælpe mennesker med at nå deres mål, drømme, ambitioner og ekstraordinære resultater.

Susanne er aktiv konkurrencerytter på eliteplan. Hun har repræsenteret det danske landshold flere X. Senest til VM I 2015. 
I 2014 blev Susanne nordisk mester, samt vandt sølv, på en hest hun selv har avlet. Brusi fra Helledige. I 2017 blev de danske mestre i T.2.


Paul
Paul er uddannet bygningskonstruktør og arbejder som konsulent indenfor byggebranchen. Han ses ikke ofte til hest, men er aktiv på gården i forbindelse med praktiske opgaver.

Olanna og Oluchi
Olanna er ikke så interesseret i ridning. Men bruger sin fritid på gymnastik og fodboldt.
Oluchi er aktiv rytter og bruger meget af sin fritid, sammen med pigerne der kommer i rideskolen. Oluchi startede sit første rigtige stævne, da hun var 6 år. I  2015 blev hun kvalificeret til Danmarksmesterskaberne i gædinga kun 7 år gammel.